Kop, Arp Lütchen (f. SEP 1727)

Notat: Arp Lütchen Kop er søn af forpagter Johan Kop Lütchen paa Ørumgaard.

Fra Chr. Mikkelsens bog "Højby sogn for 200 år siden", ses følgende om Arp Lütchen Kop:

"Som flere gange omtalt havde pastor Schow antaget en kapellan, som han efterlod til provst Stub, der længe ikke kunne blive ham kvit. Når han skal omtales nærmere, er det ikke for hans dyders skyld, men fordi han ved sit ryggesløse liv og ved de vanskeligheder, han beredte provst Stub og andre, voldte så megen fortræd, at han ikke kan lades uomtalt, når sognets historie skal skildres. Hans fulde navn var Arp Lütchen Kop, og han var født 1727 på Ørum Hovgaard i Jylland, hvor hans fader var forpagter. Han gik i Viborg og Aarhus skoler, kom derefter til København, hvor han blev cand. teol. 1752. Året efter blev han præst ved fortet Christiansborg i den daværende danske koloni i Guinea. Samme år giftede han sig, men hustruen døde 1761. Efter at have været i Guinea i 6 år vendte han tilbage til København.

1762 blev han en kort tid feltpræst i Lübeck, hvor der må have ligget nogle danske soldater. Det kan have været, fordi man i Danmark frygtede krig med Rusland. Lütchen Kops opførsel under dette ophold i Lübeck medførte, at han kort efter udnævnelsen til kapellan i Højby blev afkrævet en forklaring. Lütchen Kops forklaring går ud på, at en strid mellem ham og nogle soldater kom af, at han havde redet for hurtigt over en bro, hvorfor en soldat havde givet ham 3 slag over ryggen. Soldaten blev straffet, hvad Lütchen beviser ved domsudskrift m. m. Men han undlader at fortælle om et mere alvorligt forhold i Lübeck, hvorfor provst Cruse efter biskoppens ordre kalder ham til sig. Det drejer sig vistnok om et brudt ægteskabsløfte, og sagen må være alvorlig, for han beder indtrængende om nåde, og provsten går i forbøn for ham især af hensyn til hans kone, der er frugtsommelig, og til hans svigerfader, pastor Schow, »der er syg både på legeme og sjæl«. Lütchen Kop takker for, at Schow ikke har fået meddelt noget om sagen. Han er villig til at yde erstatning til pigens fader, der er boghandler, han har kun 200 rdl., men dem vil han give. Han har vist ladet boghandlerfamilien få den tro, at han var velhavende.

I Lübeck har Lütchen også haft en strid med en løjtnant, og den må have været af alvorlig art, for han beder om kongens nåde og mildhed. Efter Schows død kniber det for provsten at få mandtalslister fra Højby, de skulle udfærdiges af sognepræsten og bruges ved skatteansættelsen. Da Lütchen Kop ikke synes at ville udarbejde dem, henvender provsten sig til forvalter Christensen, der opholder sig hos Schows enke og ligesom Lütchen er gift med en af Schows døtre, og beder ham om at skrive listerne med Lütchen Kops hjælp. I slutningen af 1765 må Lütchen Kop være idømt en mulkt på 40 rdl. til den gejstlige enkekasse. Han beder om henstand med betalingen i et halvt år.

En kort tid ser det ud til at lysne for ham, idet han foruden at være kapellan i Højby, hvor han næppe har meget at bestille, da Stub helst vil være fri for ham, tillige bliver kateket i Nykøbing med en løn af 60 rdl. årlig, omtrent det samme, som han får i Højby. Sognepræsten i Nykøbing er en ny mand. Han kender Lütchens forseelse, men det gør ham ondt for ham, og han mener, at han hellere skal hjælpes op end trykkes ned. Lütchen har formodentlig indyndet sig hos ham, hvad han havde en vis evne til, så længe folk ikke kendte ham, og han havde endnu nogle venner i Nykøbing, der støttede ham. Han har talt nedsættende om Stub og angivet hans løn til at være omtrent 3 gange så stor, som den var. Da Lütchen sender de 40 rdl., som han skulle betale i mulkt, skriver han til biskoppen og roser sig selv, men skriver nedsættende om Stub. Brevet har sikkert gjort et dårligt indtryk på biskoppen.

Efter at Lütchen har gjort tjeneste som kateket i Nykøbing et par år, vil sognepræsten ikke have ham længere, men skriver lidt senere, at han desværre igen vandrer på veje, som ikke er gode. Fra den tid Lütchen var feltpræst, har han en gæld på 15 rdl., som han ikke kan betale. En tid rejser han fra egnen og opholder sig i dårligt selskab på Vesterbro i København, hvor »han har begået så mange fæle og forargelige ting, at en eneste af dem kunne være nok til at gøre ham afskyelig for Gud og mennesker«. (Det er vist præsten i Nykøbing, der skriver således).

Efter biskoppens ordre har Stub forsøgt at få noget skriftligt fra Lütchen om hans forhold, men det er ikke lykkedes, derimod har han mundtlig erkendt, at hans forseelse er så stor, at han ikke kan håbe at få lov at blive i embedet. I bispearkivet er der et brev fra ham, hvori han beder om barmhjertighed. Han skriver, at han vil gerne opgive stillingen i Højby, og at Stub har lovet at give hans fattige kone og barn lidt til underhold. Han håber i Norge eller andet steds at kunne fortjene lidt.

Efter et brev fra Stub til biskoppens amanuensis i slutningen af 1769 ser det ud til, at han endnu har venner i Nykøbing, bl.a. en købmand Lind. Lütchen Kops hustru bor i et hus, der tilhører Stub, der dog har tilbageholdt Lütchens løn, hvad denne besværer sig over. Provsten mener, at Stub skal betale, til dom er falden, medens Stub regner med, at Lütchen ikke længere kan anses for kapellan.

Lütchen fremturer mere og mere i drukkenskab og løsagtighed. Han prygler sin frugtsommelige hustru, så hun må gå fra ham. En mand i Staarup, hvis datter tjener hos Lütchen, tager hende derfra, fordi Lütchen vil forføre hende ved »gode ord og betaling«. Han rives og slås med bønderne på offentlig gade m. m. Han har været i Høve, hvor han drak og spillede kort. Da han tabte, fordi han var beruset, tog en ven kortene fra ham, hvad han ikke ville finde sig i, men ville slå vennen med et krus. Da en husmand
hindrede dette ved at holde hans arm og tage kruset fra ham, slog han husmanden med venstre hånd i det ene øje, så det blev blåt, og der blev en hævelse som et hønseæg. Derefter sprang han op og greb efter vennens hår og hals. Da en anden holdt ham tilbage og sagde, at han som præst måtte skamme sig, rev han ham i ansigtet, så blodet flød. Han blev mere og mere rasende og slog husmanden i ansigtet med et krus, så han styrtede ned af bænken. De tilstedeværende bandt ham derefter på hænder og fødder.

Da Lütchen flyttede fra det hus i Højby, som tilhørte Stub, og hvor han havde boet for halv husleje, tog han det bedste fag vinduer med, hvad Stub naturligvis ikke var tilfreds med.

Den 3. oktober 1771 afsiger en kommissionsdomstol, bestående af en deputeret i admiralitetskollegiet og stiftsprovsten over Sjællands stift, en dom, hvorefter Lütchen har forbrudt sit embede. I præmisserne siges, at han ikke alene har vist forargelse i København, men også ude på landet. Dommen synes dog væsentligst at angå hans opførsel i gæstgivergården »Tre Hjorte« i København, hvor han havde logeret. Han var døddrukken, bød pigerne betaling for utugt m. m. Han har under sagen fremlagt nogle erklæringer om at have haft raserianfald i Guinea og i Højby. I Guinea måtte han i nogle måneder holdes indelukket, og i Højby er han stået op om natten og gået hen på kirkegården, hvor han er sprunget omkring på gravene som et forvildet menneske. Han har også haft heftige sygdomme og har lidt af melankoli. Retten har dog ikke taget hensyn til disse erklæringer.

Sagen går til højesteret, der 21. oktober 1772 fælder dom over Arp Lütchen Kop. Dommen lyder: »Han bør have sit kald som personel kapellan i Højby og sit præstelige embede forbrudt samt aflægge den kristelige habit og må ej bruges til gejstlige forretninger«. Først 15. marts 1773 blev dommen forkyndt for Lütchen Kop i Nyrup, hvor han havde fået en gård i fæste. Han foregav at ville lære bønderne at drive deres gårde med fordel, hvad han dog ikke egnede sig til. Det er 1772, han får gården i fæste, den tidligere fæster, Søren Nielsen, måtte afstå den på grund af fattigdom. Allerede 1773 må Lütchen afstå den til landsoldat Jens Hansen. I regnskabet anføres, at afståelsen skete »formedeist sygdom og armod«. Han havde fået gården uden indfæste, men havde i høj grad forringet den.

Han får kønssygdomme i en sådan grad, at en læge beordrer ham indlagt på hospital. Også hans hustru, som han havde smittet, må indlægges. Senere kommer hans hustru vist tilbage til sin moder, der tager sig af hende, såvidt hendes midler rækker. Derefter kommer hun i generalinde v. Schindels hus, hvor hun var, da provst Coldevin kom til sognet 1777, men 1779 må hendes moder igen tage sig af hende, da hun er svagelig. Provst Coldevin omtaler hende som et gudfrygtigt og godt menneske og skriver, at hun frygter sygdom og mangel, men en af hendes venner i København mener at kunne skaffe hende plads på Helsingør hospital. Coldevin skriver videre, at hun har været tålmodig mod den gale mand, som hendes fader havde nødt hende til. »Hun kunne have gjort et bedre parti«. Uden at være bedt derom vil Coldevin anbefale hende som ydmyg, skikkelig og gudfrygtig.

Lütchen Kop antages at være død i Skåne.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: Kirkebog Ørum og Daugaard sogne, Vejle amt 1701-1736.
Note: Kirkebog Ørum og Daugaard sogne, Vejle amt 1701-1736.

Page: pag. 23. Online opslag 44.

Stilling: Kapellan ved Højby Kirke, Højby sogn, Holbæk amt
Date: 16 OCT 1763

Notat: Forlovere ved vielsen med enken Sidse Jensdatter fra Askehaven var for brudgommen brændevinsbrænder Hans Frederiksen og for bruden brændevinsbrænder Mogens Christiansen, begge af Nykøbing.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: FT 1845 Holbæk amt, Nykøbing købstad.
Note: FT 1845 Holbæk amt, Nykøbing købstad.

Page: fam. nr. 105 i Nr. Fjerding, vestre del.

Kilde: (Individ)
Abbreviation: Skifteprotokol Nykøbing Byfoged, Holbæk amt 1836-1850.
Note: Skifteprotokol Nykøbing Byfoged, Holbæk amt 1836-1850.

Kilde: (Individ)
Abbreviation: FT 1845 Holbæk amt, Nykøbing købstad.
Note: FT 1845 Holbæk amt, Nykøbing købstad.

Stilling: Skomager i Nykøbing, Holbæk amt
Date: 1 FEB 1845

Stadfæstelse af skifte/testamente: Date: 6 AUG 1849
Place: Nykøbing Byfogeds skifteprotokol

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: FT 1845 Holbæk amt, Nykøbing købstad.
Note: FT 1845 Holbæk amt, Nykøbing købstad.

Page: fam. nr. 105 i Nr. Fjerding, vestre del.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: Kirkebog Nykøbing sogn, Holbæk amt 1777-1814.
Note: Kirkebog Nykøbing sogn, Holbæk amt 1777-1814.

Page: side 337, nr. 400. Online opslag (ny udgave) 157.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: FT 1850 Holbæk amt, Egebjerg sogn.
Note: FT 1850 Holbæk amt, Egebjerg sogn.

Page: fam. nr. 19 i Braade.

Kilde: (Individ)
Abbreviation: FT 1850 Holbæk amt, Egebjerg sogn.
Note: FT 1850 Holbæk amt, Egebjerg sogn.

Stilling: Husmand og drejer i Braade, Egebjerg sogn, Holbæk amt
Date: 1 FEB 1850

Stilling: Pibefabrikant

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: Kirkebog Egebjerg sogn, Holbæk amt 1814-1835.
Note: Kirkebog Egebjerg sogn, Holbæk amt 1814-1835.

Page: side 157, nr. 6. Online opslag (ny udgave) 162.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: FT 1850 Holbæk amt, Egebjerg sogn.
Note: FT 1850 Holbæk amt, Egebjerg sogn.

Page: fam. nr. 19 i Braade.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: FT 1850 Holbæk amt, Egebjerg sogn.
Note: FT 1850 Holbæk amt, Egebjerg sogn.

Page: fam. nr. 19 i Braade.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: FT 1850 Holbæk amt, Egebjerg sogn.
Note: FT 1850 Holbæk amt, Egebjerg sogn.

Page: fam. nr. 19 i Braade.

Notat: Forlovere ved vielsen med pigen Anne Madsdatter tjenende hos gaardmand Hans Larsen i Abildøre var netop ham og husmand Hans Christiansen i Abildøre.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: Kirkebog Egebjerg sogn, Holbæk amt 1737-1808.
Note: Kirkebog Egebjerg sogn, Holbæk amt 1737-1808.

Page: side 113. Online opslag (ny udgave) 61.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: FT 1801 Holbæk amt, Egebjerg sogn.
Note: FT 1801 Holbæk amt, Egebjerg sogn.

Page: fam. nr. 10 i Braade.

Kilde: (Individ)
Abbreviation: Skifteprotokol Ods Herreds Gods 1836-1843.
Note: Skifteprotokol Ods Herreds Gods 1836-1843.

Kilde: (Individ)
Abbreviation: FT 1801 Holbæk amt, Egebjerg sogn.
Note: FT 1801 Holbæk amt, Egebjerg sogn.

Stilling: Husmand og skrædder i Braade, Egebjerg sogn, Holbæk amt
Date: 1 FEB 1801

Stadfæstelse af skifte/testamente: Date: 30 AUG 1842
Place: Ods Herreds Gods skifteprotokol

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: Kirkebog Egebjerg sogn, Holbæk amt 1737-1808.
Note: Kirkebog Egebjerg sogn, Holbæk amt 1737-1808.

Page: side 82. Online opslag (ny udgave) 46.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: FT 1801 Holbæk amt, Egebjerg sogn.
Note: FT 1801 Holbæk amt, Egebjerg sogn.

Page: fam. nr. 10 i Braade.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: FT 1801 Holbæk amt, Egebjerg sogn.
Note: FT 1801 Holbæk amt, Egebjerg sogn.

Page: fam. nr. 10 i Braade.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: FT 1801 Holbæk amt, Egebjerg sogn.
Note: FT 1801 Holbæk amt, Egebjerg sogn.

Page: fam. nr. 10 i Braade.

Kilde: (Individ)
Abbreviation: Skifteprotokol Ods Herreds Gods 1836-1843.
Note: Skifteprotokol Ods Herreds Gods 1836-1843.

Stilling: Husmand i Græse, Frederiksborg amt
Date: 30 AUG 1842

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: FT 1850 Holbæk amt, Nr. Asmindrup sogn.
Note: FT 1850 Holbæk amt, Nr. Asmindrup sogn.

Page: fam. nr. 97 i Skaverup.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: Kirkebog Egebjerg sogn, Holbæk amt 1814-1835.
Note: Kirkebog Egebjerg sogn, Holbæk amt 1814-1835.

Page: side 68, nr. 1. Online opslag (ny udgave) 73.

Kilde: (Død)
Abbreviation: Kirkebog Egebjerg sogn, Holbæk amt 1836-1861.
Note: Kirkebog Egebjerg sogn, Holbæk amt 1836-1861.

Page: side 501-502, nr. 5. Online opslag (ny udgave) 251.

Kilde: (Individ)
Abbreviation: Skifteprotokol Ods Herreds Gods 1843-1853.
Note: Skifteprotokol Ods Herreds Gods 1843-1853.

Stadfæstelse af skifte/testamente: Date: 12 APR 1849
Place: Ods Herreds Gods skifteprotokol

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: Kirkebog Grevinge sogn, Holbæk amt 1712-1760.
Note: Kirkebog Grevinge sogn, Holbæk amt 1712-1760.

Page: pag. 98. Online opslag 193.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: FT 1787 Holbæk amt, Grevinge sogn.
Note: FT 1787 Holbæk amt, Grevinge sogn.

Page: fam. nr. 166 i Herrestrup.

Kilde: (Individ)
Abbreviation: Skifteprotokol Dragsholm Birk 1829-1836.
Note: Skifteprotokol Dragsholm Birk 1829-1836.

Stadfæstelse af skifte/testamente: Date: 9 APR 1832
Place: Dragsholm Birks skifteprotokol

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: Kirkebog Grevinge sogn, Holbæk amt 1761-1814.
Note: Kirkebog Grevinge sogn, Holbæk amt 1761-1814.

Page: pag. 82. Online opslag 82.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: FT 1787 Holbæk amt, Grevinge sogn.
Note: FT 1787 Holbæk amt, Grevinge sogn.

Page: fam. nr. 166 i Herrestrup.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: Kirkebog Grevinge sogn, Holbæk amt 1761-1814.
Note: Kirkebog Grevinge sogn, Holbæk amt 1761-1814.

Page: pag. 90. Online opslag 90.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: Kirkebog Asnæs sogn, Holbæk amt 1845-1873, døde.
Note: Kirkebog Asnæs sogn, Holbæk amt 1845-1873, døde.

Page: side 35, nr. 8. Online opslag (ny udgave) 28.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: FT 1845 Holbæk amt, Asnæs sogn.
Note: FT 1845 Holbæk amt, Asnæs sogn.

Page: fam. nr. 16 i Asnæs by.

Kilde: (Individ)
Abbreviation: Skifteprotokol Dragsholm Birk 1859-1865.
Note: Skifteprotokol Dragsholm Birk 1859-1865.

Testamente: Date: 8 JUN 1859

Stadfæstelse af skifte/testamente: Date: 26 JUN 1863
Place: Dragsholm Birks skifteprotokol

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: Kirkebog Grevinge sogn, Holbæk amt 1761-1814.
Note: Kirkebog Grevinge sogn, Holbæk amt 1761-1814.

Page: pag. 101. Online opslag 101.

Kilde: (Død)
Abbreviation: Kirkebog Grevinge sogn, Holbæk amt 1761-1814.
Note: Kirkebog Grevinge sogn, Holbæk amt 1761-1814.

Page: pag. 390, nr. 17. Online opslag 244.

Notat: Forlovere ved vielsen med pigen Sidse Olesdatter 27 aar hidtil tjenende i sin fædrene gaard i Sneglerup var hendes fader gaardmand Ole Nielsen i Sneglerup og hans svoger gaardmand Anders Nielsen i Engelstrup.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: Kirkebog Grevinge sogn, Holbæk amt 1761-1814.
Note: Kirkebog Grevinge sogn, Holbæk amt 1761-1814.

Page: pag. 74. Online opslag 75.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: Kirkebog Grevinge sogn, Holbæk amt 1831-1844.
Note: Kirkebog Grevinge sogn, Holbæk amt 1831-1844.

Page: side 277, nr. 3. Online opslag (ny udgave) 174.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: FT 1787 Holbæk amt, Grevinge sogn.
Note: FT 1787 Holbæk amt, Grevinge sogn.

Page: fam. nr. 166 i Herrestrup.

Kilde: (Individ)
Abbreviation: Skifteprotokol Ods Herreds Gods 1836-1843.
Note: Skifteprotokol Ods Herreds Gods 1836-1843.

Kilde: (Individ)
Abbreviation: Kirkebog Grevinge sogn, Holbæk amt 1831-1844.
Note: Kirkebog Grevinge sogn, Holbæk amt 1831-1844.

Stilling: Gaardmand i Herrestrup, Grevinge sogn, Holbæk amt

Stadfæstelse af skifte/testamente: Date: 9 JUL 1839
Place: Ods Herreds Gods skifteprotokol

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: Kirkebog Asnæs sogn, Holbæk amt 1814-1845.
Note: Kirkebog Asnæs sogn, Holbæk amt 1814-1845.

Page: side 158, nr. 8. Online opslag (ny udgave) 149.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: Kirkebog Asnæs sogn, Holbæk amt 1845-1873, døde.
Note: Kirkebog Asnæs sogn, Holbæk amt 1845-1873, døde.

Page: side 27, nr. 3. Online opslag (ny udgave) 20.

Kilde: (Fødsel)
Abbreviation: FT 1845 Holbæk amt, Asnæs sogn.
Note: FT 1845 Holbæk amt, Asnæs sogn.

Page: fam. nr. 16 i Asnæs by.

Kilde: (Individ)
Abbreviation: Skifteprotokol Ods Herreds Gods 1843-1853.
Note: Skifteprotokol Ods Herreds Gods 1843-1853.

Stadfæstelse af skifte/testamente: Date: 27 APR 1849
Place: Ods Herreds Gods skifteprotokol